Nedenstående artikel kan indeholde betalte links

Sygdom & job

Forside › Nedslidning og nedsat funktionsevne sent i arbejdslivet

Når kroppen eller helbredet begynder at sige fra i alderen mellem 55 og 67 år, opstår der ofte et dilemma mellem ønsket om at blive på arbejdsmarkedet og behovet for at passe på sig selv.

Mange tror, at valget står mellem at bide smerterne i sig frem til folkepensionsalderen eller at trække sig helt tilbage med et stort økonomisk tab.

I praksis findes der en række ordninger, der gør det muligt at tilpasse arbejdsdagen, aflaste fysikken og sikre indkomsten i de sidste år før pension.

Her får du et samlet overblik over mulighederne fra skånehensyn og § 56-aftale til fleksjob, seniorpension og økonomisk sikring under sygdom.

Hurtig navigation i guiden:


Hvordan kan du tilpasse arbejdsdagen med skånehensyn og aflastning?

Hvis din arbejdsevne kun er lettere nedsat, eller hvis generne primært opstår ved bestemte arbejdsopgaver, er første skridt ofte en dialog med din arbejdsgiver og eventuelt din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant. Små justeringer i hverdagen kan ofte forhindre, at nedslidning udvikler sig til en egentlig langtidssygemelding.

Du og din arbejdsgiver kan blandt andet se på følgende tilpasninger:

  • Ændret opgavefordeling: Fritagelse for tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, nattevagter eller lange perioder med stående arbejde.
  • Ergonomisk indretning af arbejdspladsen: Tilpasning af arbejdsstillinger, specialstole, hæve-sænkeborde eller tekniske arbejdsredskaber, hvor jobcentret i mange tilfælde kan yde tilskud.
  • Aflastning i hjemmet og fritiden: Når kræfterne skal række til en arbejdsdag, kan praktisk aflastning i hverdagen gøre en mærkbar forskel. På Hjælpemiddelcentralen.dk finder du overblik over både kommunale ordninger og produkter, der aflaster krop og bevægeapparat i dagligdagen.
  • Nedsat tid efter aftale: En frivillig aftale om færre ugentlige timer, hvis din privatøkonomi eller pensionsordning giver plads til det.

Hvad er en § 56-aftale ved kronisk sygdom?

En § 56-aftale er en ordning under sygedagpengeloven, der gør det økonomisk lettere for en arbejdsgiver at fastholde en medarbejder med en langvarig eller kronisk lidelse, som medfører hyppigt sygefravær.

Normalt skal en arbejdsgiver selv betale sygedagpenge eller løn i de første 30 kalenderdage af en sygeperiode, før kommunen yder refusion. Med en godkendt § 56-aftale får din arbejdsgiver refusion fra kommunen allerede fra din første sygedag, når fraværet skyldes den konkrete lidelse, aftalen dækker.

For at få godkendt en § 56-aftale skal tre betingelser være opfyldt:

  • Din sygdom er varig eller kronisk og vurderes at medføre mindst 10 fraværsdage om året.
  • Aftalen kan også indgås, hvis du skal gennemgå en planlagt indlæggelse, ambulant behandling eller nødvendig genoptræning, der giver mindst 10 fraværsdage inden for et år.
  • Aftalen søges i fællesskab af dig og din arbejdsgiver (via blanket dp 211) og godkendes af din bopælskommune på baggrund af lægelige oplysninger.

En § 56-aftale dækker ikke almindelig sygdom som influenza, og den kan ikke bruges som erstatning for en fast nedsat ugentlig arbejdstid. Hvis du har brug for permanent nedsat arbejdstid på grund af dit helbred, er det i stedet fleksjob, der er relevant.


Hvornår er fleksjob en mulighed sent i arbejdslivet?

Fleksjob er målrettet dig, der har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, og som ikke kan fastholde et arbejde på almindelige vilkår – heller ikke selvom arbejdspladsen indrettes med skånehensyn eller en § 56-aftale.

I et fleksjob arbejder du det antal timer og med den effektivitet, dit helbred tillader. Din arbejdsgiver betaler kun løn for den arbejdsindsats, du reelt yder, mens kommunen supplerer din indkomst med et fleksjobtilskud.

Du kan læse om betingelser og sagsgang hos Borger.dk under regler om fleksjob. Vær særligt opmærksom på, at tilkendelse af fleksjob kræver, at din arbejdsevne er afklaret gennem et forløb i kommunens rehabiliteringsteam, og at alle relevante muligheder for behandling og optræning er afprøvet.

Bliver du ledig mellem to fleksjob, modtager du ledighedsydelse fra kommunen i stedet for almindelige dagpenge fra en a-kasse.


Hvem kan få seniorpension før folkepensionsalderen?

Seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for dig, der er nedslidt efter et langt arbejdsliv og har kort tid tilbage til folkepensionsalderen.

I modsætning til førtidspension og fleksjob kræver seniorpension ikke, at din arbejdsevne bliver arbejdsprøvet bredt mod hele arbejdsmarkedet.

Krav eller sats Gældende regler for seniorpension
Alderskrav Højst 6 år til din folkepensionsalder (du kan søge op til 6 måneder før, du opfylder alderskravet)
Tilknytning til arbejdsmarkedet Mindst 25 års fuldtidsarbejde (20-25 år kan godkendes efter en konkret vurdering)
Vurdering af arbejdsevne Varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job (job af ca. 12 måneders varighed)
Sats før skat for enlige (2026) 22.053 kr. om måneden
Sats før skat for gifte og samlevende (2026) 18.745 kr. om måneden

Du søger ordningen digitalt gennem Borger.dk under ansøgning om seniorpension, og det er Seniorpensionsenheden – ikke din kommune – der træffer afgørelse i sagen.

Din eventuelle ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt påvirker ikke beregningen af din seniorpension, men dine egne pensionsudbetalinger eller arbejdsindtægter over fribeløbet kan nedsætte ydelsen.


Hvordan hænger sygefravær, 120-dages-reglen og sygedagpenge sammen?

Hvis nedslidning eller sygdom fører til længerevarende sygefravær, mens du stadig er ansat i et almindeligt job, er det afgørende at kende både de ansættelsesretlige og de økonomiske spilleregler.

120-dages-reglen ved opsigelse under sygdom

Mange funktionæransatte har indskrevet den såkaldte 120-dages-regel i deres ansættelseskontrakt. Reglen betyder, at din arbejdsgiver kan opsige dig med et forkortet varsel på 1 måned, hvis du har oppebåret løn under sygdom i sammenlagt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder – forudsat at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens du fortsat er sygemeldt.

En § 56-aftale ophæver ikke 120-dages-reglen i din kontrakt, medmindre du og din arbejdsgiver skriftligt aftaler, at fraværsdage under § 56-aftalen ikke tæller med i de 120 dage.

Overgang til sygedagpenge og opfølgning

Hvis du ikke får fuld løn under sygdom, eller hvis du bliver opsagt under din sygemelding, modtager du sygedagpenge fra kommunen.

Ved sygefravær ud over 22 uger foretager kommunen en revurdering af, om din sygedagpengeperiode kan forlænges, eller om du skal overgå til et jobafklaringsforløb.

Du kan læse en samlet gennemgang af regler og satser for sygedagpenge samt se, hvordan frister og satser fungerer i praksis, hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om sygedagpenge.


Hvad skal du tjekke i din a-kasse og lønsikring som senior?

Sent i arbejdslivet fungerer din a-kasse og en eventuel privat lønsikring på en lidt anden måde end tidligere i karrieren. Hvis du oplever helbredsproblemer eller overvejer at gå ned i tid, bør du tjekke tre forhold i god tid:

  • Medlemskab af a-kasse frem til pension: Dit medlemskab af en a-kasse ophører som udgangspunkt ved udgangen af den måned, hvor du når din folkepensionsalder. Bliver du tilkendt fleksjob eller seniorpension før folkepensionsalderen, bør du kontakte din a-kasse for at afklare, om det kan betale sig at fortsætte medlemskabet, da du i fleksjob i stedet er dækket af kommunal ledighedsydelse. Har du brug for at gennemgå vilkår og priser, kan du sammenligne a-kasser på Arbejdsløs.dk.
  • Aldersgrænser og helbredskrav i privat lønsikring: De fleste private lønsikringer har en øvre aldersgrænse for, hvor længe forsikringen dækker – ofte mellem 60 og 65 år – og dækningen nedtrappes eller ophører i årene op mod folkepensionsalderen. Derudover kræver selskaberne som regel, at du er fuldt arbejdsdygtig på det tidspunkt, hvor du tegner policen, og forsikringen dækker ufrivillig ledighed frem for ren sygemelding. Overvejer du at supplere med en privat lønsikring, bør du derfor altid læse alders- og helbredsbetingelserne grundigt igennem.
  • Pas på frivillig nedsættelse af arbejdstiden: Hvis du selv vælger at gå ned på deltid uden en kommunal bevilling, beregnes din eventuelle dagpengesats og lønsikring fremover ud fra din nye, lavere løn og arbejdstid.

Sammenligning af ordninger ved nedslidning før pension

Ordning Hvem henvender den sig til? Betydning for arbejde og indkomst
§ 56-aftale Ansatte med kronisk sygdom og mindst 10 fraværsdage årligt Du beholder dit almindelige job og din løn, mens arbejdsgiver får refusion fra første sygedag
Fleksjob Borgere med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne Du arbejder færre timer mod løn fra arbejdsgiver samt fleksjobtilskud fra kommunen
Seniorpension Nedslidte med højst 6 år til folkepension og maks. 15 timers arbejdsevne Du trækker dig tilbage på en fast månedlig ydelse før folkepensionsalderen
Sygedagpenge Sygemeldte uden fuld løn under sygdom eller opsagte under sygdom Midlertidig forsørgelse under sygdom og afklaring af arbejdsevne

Kilde: Arbejdsløs.dk

Scroll to top